Bliv Kontor-elev hos Nordkysten
Hos os får du et solidt fundament for din fremtidige karriere. Vi sørger for at klæde dig ordentligt på, så du får et godt afsæt både fagligt og personligt.
Varighed, krav og økonomi
Varighed: 4 år
Krav: Minimum afsluttet 9. klasse, med en karakter på minimum 2 i Dansk og Matematik
Kontoruddannelsen skal tages som eux-forløb, hvilket betyder at man kombinerer sin erhvervsuddannelse med en gymnasial uddannelse. Bemærk at såfremt man allerede har en gymnasial uddannelse, bliver uddannelsen forkortet.
Økonomi: Elevløn under hele forløbet.
Fremtid i Nordkysten
Som uddannet i administration eller økonomi, vil du hurtigt få mere ansvar!
Der er mange karriereveje i Nordkysten, og det er kun dig selv som sætter grænserne!
I fremtiden vil du måske være vores kommende Økonomi assistent, Lønkonsulent, HR assistent eller måske vores fremtidige projektsektretær?
Eller måske vil du i fremtiden sadle helt om, og supplere din kontor uddannelse og blive fremtidens projektleder?
Mulighederne for en fremtidig karriere i Nordkysten er mange - din karriere, dit valg
Læs mere om uddannelsen som Kontor-elev
Som Kontor-elev, er du tilknyttet en erhvervsskole hvor du løbende skal ind og have fyldt din faglige rygsæk. Den praktiske del af din uddannelse får du hos Nordkysten, hvor du bliver tilknyttet én eller flere af vores afdelinger i enten administrationen eller produktionen. Under forløbet vil du rotere rundt i de forskellige afdelinger, så du får muligheden for at opleve flere afdelinger og måske finde dén afdeling og dét område, som du synes er særligt spændende.
Som kontor uddannet inden for administration eller økonomi tager man sig af alt lige fra regnskab, afstemninger, refusioner, kursus tilmeldinger, håndtering og afvikling af kurser, events og eventuelt administration ifm. rekruttering.
Vi har både afdelinger på hovedkontoret i Gilleleje, samt kontoret i Glostrup.
Vil du gerne læse mere om uddannelsen, så besøg undervisningsministeriets uddannelsesguide